Peter Seebergs "Patienten"

Hvor mange lemmer af et menneske skal man miste før man mister sin sjæl? Før man ikke længere føler sig som et rigtigt menneske? Er vi mennesker så naive at vi lader de "klogere" vise vejen frem og lade andre tager beslutninger for os selv?

Patienten i "Patienten" har de eksistentialistiske træk, ved at han ikke længere kender sig selv, da en sygdom har overtaget hele hans krop. Han søger bekræftelse ved sin kone og han kan ikke tage nogle beslutninger selv. Han lader lægerne træffe sine valg og følger blot med strømmen. Hvis man ser denne situation sammenkoblet med samfundet i 1960'erne, ser man en tydelig kulmination af det individuelle. Mennesket følger hovedløst efter sine medmennesker og citatet "at undlade at vælge er også at vælge" træder i kraft.